Frederiksberg Salonorkester

Klassisk salonorkester med omkring 20 musikere

19. november 2026 kl. 19,30

Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, Herlev

Billetpriser: Medlemmer 100 kr. Øvrige 160 kr. Børn og unge under 25 år 50 kr

Mulighed for tilkøb af kaffe/kage i Medborgerhusets restaurant "Kejserens Køkken" fra medio august

Køb billetter her

Frederiksberg Salonorkester – Festlig musik med charme og elegance

Vi gentager succesen fra sidste år. Frederiksberg Salonorkester inviterer til en stemningsfuld koncert på i alt 2 x 45 minutter, hvor publikum kan glæde sig til et alsidigt program med nogle af den klassiske musiks mest elskede melodier. Repertoiret byder blandt andet på sprudlende valser af Strauss-familien, festlig musik af H.C. Lumbye, udvalgte operetteperler samt kendte melodier fra den danske filmskat og populære engelske og amerikanske musicals.

Orkestrets dygtige musikere formidler musikken med stor spilleglæde, elegance og nærvær, og skaber en koncertoplevelse, der både vækker minder og begejstrer. Uanset om man er til de lette klassiske toner, den nostalgiske salonmusik eller de velkendte melodier fra film og musical, venter der en underholdende og stemningsfuld musikalsk oplevelse.

-

Dørene åbner kl. 18,45.

Der vil være mulighed for tilkøb af kaffe/kage fra Kejserens Køkken fra medio august.